torsdag den 22. september 2011

SKIIII' GODT!


Jubiiii.... Jeg skal på skiferie i uge 9!!! 
Vi har netop book'et hotellet, vi skal bo på. Sidste år var vi på skiferie i området ved Canazei i Italien også kendt som "Le Dolomiti". Vi boede på et hotel i byen Canazei der hedder Dolomiti. Et ganske udemærket hotel; stort værelse med behagelige senge, okay morgenbuffet og tre-retters aftensmad og en beliggenhed i okay afstand til by og lift. Vi blev så positivt overraskede over området og det lækre solskinsvejr, at vi valgte, at næste års skiferie også skulle gå der til. Vi har dog denne gang valgt at bo på et andet hotel - nemlig Pension Europa, som er beliggende i byen Selva Gardena. Hotellet ligger lige ved liften, og de laver rigtig dejlig mad (fik vi en smagsprøve, sidst vi var dernede, hvor vi spiste frokost der en dag). Så nu glæder jeg mig bare som et lille barn til at komme af sted. 

mandag den 19. september 2011

running sushi

Igår var jeg sammen med min kæreste, hans søster og hendes kæreste på China Palace i Esbjerg. Restauranten ser ikke ud af det helt vilde ude fra, men det var en virkelig positiv oplevelse. Vi fik deres "running sushi buffet" som inkluderer både kinesisk og mongolian buffet, running sushi buffet og softice/kaffe. De kører i øjeblikket et september tilbud, hvor menuen kun koster 169,- (normalpris 199,-). Restauranten er hyggeligt indrettet, og personalet venligt og smilende. Vi sad ved et bord ved sushi-rullebåndet og havde direkte adgang til det store og velsmagende udvalg af sushi. Kan klart anbefales!

torsdag den 15. september 2011

CRAZY STUPID LOVE






I tirsdags var jeg sammen med 2 veninder inde at se filmen "Crazy Stupid Love". Jeg er normalt ikke tilhænger af at gå i biffen og se chick flicks, men min ene single veninde fik mig overtalt om, at jeg altså også lige måtte tage hensyn til hendes behov som single pige, og derfor tage med hende ind at se Ryan Goslings overkrop på storskærm :)
Filmen handler om en familiefar (Cal), hvis kone pludseligt efter over 20 års ægteskab har tabt gnisten for ham og vil skilles. Familiefaren møder på en bar den unge velklædte og scorende Jacob (Ryan Gosling), som tager Cal under sine vinger og lærer ham at begå sig på singlemarkedet. Hvilket munder ud i en række herlige episoder... Det er en virkelig morsom film - hele vejen igen, og ja til sidst med et "twist" ingen af mine veninder og jeg havde set komme. DEJLIGT med en uforudsigelig chick flick.
SE den og Ryans overkrop! ****

tirsdag den 13. september 2011

når enden er god er alting godt!




Min dag startede hos tandlægen - hvilket bestemt ik' kan betegnes som et af de steder jeg kommer af fri vilje.. Men jeg havde et hul, jeg skulle have bugt med, og det fik jeg!!! Jeg er stadig ret lammet i den ene side af munden pga. bedøvelse, hvilket min kæreste har haft meget sjov ud af det meste af dagen! Sugerør har virkelig hjulpet mig flere gange i løbet af i dag. Men heldigvis kommer min dag til at slutte helt perfekt. Om lidt skal jeg om til min veninde at spise sammen med en tredje veninde, og derefter skal vi ind at se Crazy Stupid Love, en rigitg chick flick regner jeg med. Det blir herligt! God Tirsdag!

når strømmen forsvinder...

Filmen - The Way Back
Strømmen gik i vores kvarter, så stearinlysene og lysestagen blev taget i brug. 
Hjemmebagte banan/chokolade/espresso muffins - opskrift fra Sarahs Kager
I går var mig og Hr. kæreste i Blockbuster. Vi lånte 2 film: "The Way Back" og "Death Race 2". Vi så "The Way Back" i går aftes og det er en VIRKELIG god film. Den handler om en gruppe fanger der flygter fra en sovjetisk arbejdslejr under Anden Verdenskrig og om deres flugt mod friheden. Vi lånte filmen i Blu-ray, hvilket bestemt kan anbefales. Naturen, hvori filmen er optaget er ubeskrivelig smuk og en oplevelse i sig selv. Det er eneste minus ved filmen er, at den hen mod slutningen føles en smule langtrukken. Men ellers thumbs up!!! ****
I dag har jeg haft besøg af min mor, far, brormand og hans kæreste til spisning og hygge. Sidst på aftenen forsvandt strømmen pludseligt! Og først over en times tid senere fik vi lyset tilbage. 
Så i en times tid hyggede vi rigtig med stearinlys, hjemmebagte muffins, is og kaffe.
Jeg sidder pt. og skriver på mit speciale, mens Hr. Kæreste er faldet om på sofaen ved mig. Jeg kan ik falde i søvn - kan ik holde op med at tænke på, at jeg skal til tandlæge i morgen tidlig. Lider nemlig for vildt af tandlægeskræk :( Så frygter lidt for i morgen.... Suk :(

søndag den 11. september 2011

min nelly collage


Ovenfor ser I collagen jeg har designet til Nelly & Libresse konkurrencen.
Håber I sys den er fin og har lyst til at smide en stemme på den her

søndagsbrunch


Er lige stået op efter få timers søvn. Og desværre som I nok allerede ved, tabte den kære Caro :(
Serena var ganske enkelt bare bedre! Men underligt nok er jeg ik særlig mærket af kun at have fået et par timer på øjet, det er nok fordi jeg ved, hvad der venter forude :) For om en times tid skal jeg nemlig til Søndagsbrunch med Hr. Kæreste på Hotel Britannia **** i Esbjerg!! Jeg købte for et halvt års tid siden gennem Sweetdeals søndagsbrunch for 2 personer til halv pris (138,-).
Jeg glæder mig meget til at se, hvad de har at byde på, min veninde var der for et par uger siden og hun var ret imponeret. Så er ret sikker på, at det blir MUMS. I må have en herlig søndag!

natteravn


Sidder og kæmper for at holde mig vågen til Caroline Wozniackis semifinale mod Serena Williams. Håbede på den ville gå i gang omkring kl. 2.00, men semifinalen mellem Nadal og Murray trak ud og Carolines kamp er ikke kommet i gang endnu :( Har slået lidt af ventetiden ihjel med en konkurrence der er på Nelly i øjeblikket, hvor man kan vinde 15.000,- ved at designe en personlig collage. Synes selv at min blev ret så fin :) I kan se og stemme på min her, hvis I har lyst :) 

fredag den 9. september 2011

evighed siden og evighed til...


Det føles allerede som en evighed siden, at jeg var til Smuk :( Og samtidig føles det som om der er en evighed til, at jeg skal af sted igen :( Suk. Ren elendighed! Men så er det heldigt, at jeg har taget så mange billeder, så jeg kan se og tænke tilbage på de fantastiske minder jeg har derfra. Billederne ovenfor er primært fra vores camp på Holst Camping, hvor dagene primært gik med ølbowling i sol, afslapning udenfor i klapstolene eller på luftmadrasser i tipien, ølbowling i regn og masser af alternativ dans og fællessang... Det var nu dejlige tider <3 

onsdag den 7. september 2011

come & live with dots


Print af kunstneren Dave White
Bordlampe designet af Philippe Starck

Dartpile knager

Pære med vinger aka. "Lucellino" designet af Ingo Maurer
Ihh hvor måtte de ovenstående ting gerne få en plads i mit hjem. Jeg elsker design, der er anderledes og vækker opsigt. Dave Whites Burger print skulle hænge i vores køkken. Philippe Starcks revolver bordlampe skulle pryde vores lille hyggehjørne i stuen. Dartpilene skulle hænge i vores entre. Og to  Lucellino'er skulle fungere som natlamper på vores soveværelse. Man har vel lov at drømme...

tirsdag den 6. september 2011

time capsule

Idag gjorde jeg et køb, jeg burde have gjort for længe siden. Jeg investerede i en Time Capsule 2TB fra Apple. Min Mac er fyldt med skoleopgaver, projekter, musik, billeder etc., som har resulteret i at min Mac er blevet utrolig langsom. Så jeg glæder mig til at få noget af det flyttet væk fra min Mac og over i Time Capsulen, så jeg kan få min hurtige Mac igen :) Det bliver også skønt ikke at skulle bekymre sig om at tage backup. Jeg købte Time Capsule 2TB hos Eplehuset i Esbjerg til 2199,-.

mandag den 5. september 2011

den åbne kanal






Mange vil nok kalde det for plat humor. Men jeg kan bare høre Svedbankens "den åbne kanal" igen og igen og få lige så store grineflip hver gang :) Hvis du har lige så plat humor som mig - og har lyst til mere! Så søg på youtube efter flere :)

to gennemsigtige

Købte disse to kasser i Netto til 20,- kr. stykket.
De små opbevaringskasser holder nu styr på mine smykker, ure og lign.
Den anden dag hvor jeg var i Netto for at handle, faldt jeg for disse små gennemsigtige opbevaringskasser. De var i forskellige størrelser og inddelinger. Jeg købte 2 stk. til 20,- kr. stykket. Jeg har allerede taget dem i brug, og tror jeg bliver rigtig glad for dem i længden. Nu har mit pynte-nips en plads og bliver forhåbentlig ikke så let væk for mig.

fredag den 2. september 2011

by Nord





Er helt vild med by Nord's natur og dyre prints på dyner, puder og viskestykker. 
Ovenfor har jeg samlet nogle af deres produkter, som jeg rigtig rigtig gerne vil eje! 
Du kan købe by Nord's produkter her!
Jeg finder mine billeder på nettet eller tager dem selv. Dem jeg finder på nettet, ejer jeg ikke rettighederne til. Hvis der skulle opstå nogle komplikationer over min brug af billederne, fjernes de selvfølgelig, send mig blot en mail, og de vil være fjernet indenfor 24 timer. /Dorte