fredag den 29. juni 2012

vamos a la playa

Forleden dag hvor jeg var i vores lokale Fakta for at handle, faldt jeg for disse sammenfoldelige strandmåtter. ELSKER bare Nettos og Faktas rodekasser/reoler!! Jeg købte straks 2 stk. - en i lilla til Dots og en i blå til Stefs. Så nu kan Barcelonas strande bare komme an :)Weee... De er som sagt købt i Fakta og de kostede sølle 35 kr. stykket.

torsdag den 28. juni 2012

weekend por favor !

Puha, de sidste par dage har været af den hårde slags. Tidligt op og sent i seng. Har stort set ikke lavet andet end at arbejde, spise og sove... Og som om det ikke var hårdt nok, er jeg  oveni blevet den heldige vinder af en ordentlig omgang influenza. LUCKY ME :))) Ser virkelig frem til weekenden og til at kunne lugte igen ;) Nå, nok klynk fra mig. Som I kan se af billederne ovenfor har jeg igen været i køkkenet at trylle lidt ;) Billederne er fra sidste  weekend, hvor Stef og jeg  eksperimenterede lidt i køkkenet. Vi forsøgte os med en saltdejsindbagt oksemørbrad. Jeg siger jer, det blev godt. Yummi ! Hvis I har fået blod på tanden kan I finde fremgangsmåden og opskriften HER. Det er super nemt :)

tirsdag den 26. juni 2012

når ting går liiiidt for stærkt...

Kender I det når ting går liiiiidt for stærkt for en. Man kan vel egentlig godt sige, at det har været temaet i min seneste uge. Stresset, distræt, I don't know ?! Fucking træls har det i hvert fald været. Tag godt i mod ugens hadeliste:

1) når man lige hurtig skal ordne vasketøjet og  vasker sin yndlings uld-cardigan ved 40 grader, fordi sorteringen gik liiiiidt for hurtig....
2) når yndlings uld-cardigan kan passe en bamse eller dukke !!!
3) når man tager i Netto for at købe rødvinssauce, finder rødvinssauce, køber og betaler for rødvinssauce, men IKKE tager rødvinssauce med hjem! Åbenbart !?!?
4) når man kommer hjem fra Netto og ikke kan finde rødvinssaucen!
5) når man gennemroder ens bil for at finde en fucking brik rødvinssauce.
6) når man må indse, at man har glemt det eneste man egentlig tog i Netto for - nemlig rødvinssauce, men huskede alt det andet impuls lort man fik smidt i kurven undervejs.
7) når kæreste spørger om man ikke bare kan køre om efter rødvinssauce i Netto...
8) når man til kærestens spørgsmål kan svare et rungende NEJ!
9) når man vælger at glemme rødvinssauce i en Netto, der ligger 120 km fra ens hjem.
10) når man må spise lækker flankesteak UDEN rødvinssauce.

mandag den 25. juni 2012

ny header

Som I nok kan se har min lille blog fået sig en ny header, hvilket bestemt også var på tide! Håber I kan lide den !! Jeg synes selv, at den er blevet ret så fin ;) 

lørdag den 23. juni 2012

sankt hans

I aften står den på Sankt Hans sammen med hele min fars familie. Min onkel og tante ligger hvert år hus, have, heks og en kæmpe stak grene til, og så står den ellers på råhygge, lækker mad og drikke, sang og et flot bål. Billederne ovenfor er fra sidste år. 

God Sankt Hans derude :)))

fredag den 22. juni 2012

sooo last year: sydney MUST SEES

Jeg har forsøgt at lave en lille liste over, hvad man simpelthen SKAL se og opleve når man er i Sydney city (i følge Stef og jeg). Jeg har lavet indlæg om nogle af stederne tidligere og har linket til disse indlæg i listen nedenfor:

1 og 2) Besøg området ved Sydney Operahus og Harbour Bridge (og gør det både morgen, middag, eftermiddag og aften)
3) Tag med en af de mange færger fra Circular Quay. (Kan især anbefale turene til Manly og Darling Harbour)
4) Gå en tur i den botaniske have og oplev fantastiske dyr og planter midt i en storby. Tag et tæppe, lidt mad og et par blade med og slap af i den fantastiske have. Gå derefter en flot tur langs vandet til operahuset.
5) Besøg det gamle Tivoli "Luna Park" med den særprægede indgang.  Se tidligere indlæg om tivoliet HER.
6) Slik sol på Bondi Beach eller tag derud på en "windy day" og se de fantastiske surfere gå amok! 
7) Besøg bydelen "Newtown" og spis' eller få en drink på en (eller flere) af de mange caféer, restauranter og barer på King Street.
8) Besøg Darling Harbour en fredag/lørdag aften og spis på en af de mange restauranter på havnen og oplev et storslået fyrværkerishow.
9) Tag elevatoren op i Sydney Tower og oplev Sydney fra fugleperspektiv.
10) Besøg et af Sydney's mange markeder. (Kan anbefale Paddy's Market og markedet i The Rocks) 

Vi besøgte også en række andre turistattraktioner såsom Wild Life Zoo, Sydney Aquarium, det olympiske stadion, den kinesiske have osv., men disse steder var vi ikke så imponerede af.

torsdag den 21. juni 2012

MAM!

Ovenfor ser I et lille udsnit af, hvad Stef og jeg har nydt at lave og spise den seneste uges tid :) Faktisk en ret blandet landhandel ;)

1) Abemad (frugtsalat)
2) Burger m. spejlæg, bacon, rødbeder etc.
3) Pasta m. carpaccio salat
4) Blåbær/banan smoothie
5) Hjemmelavet basilikumpesto og snack knækbrød
6) Pesto "in-the-making"
7) Bovsteg m. brune kartofler
8) Waldorfsalat
9) Bovsteg "in-the-making"

tirsdag den 19. juni 2012

squash buddy

I aften skal jeg prøve at spille squash for første gang !! Har både spillet badminton og tennis, så regner med at have bare en lille bitte smule flair for det. Men det må tiden vise :) Glæder mig i hvert fald. Håber bare ikke at jeg bliver til grin i hele Fitness DK. Det er min gode veninde, der har fået lokket mig ud på dybt vand. Wish me luck :)

mandag den 18. juni 2012

which one to pick?!

 Er pt. på udkig efter en sporty sko til al mulig slags brug. Har søgt nettet tyndt og har da også været inde at lege på Nikes website med at sætte mit eget par sammen. Faktisk meget sjovt. Dog desværre også lidt dyrt :( Mit valg står nu mellem to par Free Run 3+ Nike sko. Det øverste par har jeg prøvet, og de er virkelig lækre at have på. Det nederste par sys' jeg har det fedeste design af de to, men dem har jeg ikke prøvet (kun set dem på nettet).. 
What to do, what to do !?!?

søndag den 17. juni 2012

new stuff for my home!

Igår var jeg som billederne ovenfor så fint afslører på en lille shoppingtur :))) Har den seneste uge fået en del mails fra Bahne om, at de har udsalg. Jeg var derfor lige et smut forbi Bahne at gøre et par gode kup. Jeg købte en Dot pude til min samling til billige 275,- kr. (normalpris 549,-). Derudover købte jeg to Mega Mussel termokrus til 524,- (normalpris 699,-). Elsker allerede mine kup !!! Udover Bahne var jeg også lige et smut forbi Tiger-butikken i gågaden, hvor det blev til en masse forskelligt, blandet nogle søde servietter med mariehøner på og en sjov jordbær-dyppe-i- the-dims ;) 

fredag den 15. juni 2012

last night

I går aftes inviterede jeg Stef et smut i biffen. Stef fik derfor lov at vælge filmen. Han valgte at vi skulle se MIB 3. Må indrømme at det måske ikke var den film jeg allerhelst ville i biffen af se, men hvad gør man ikke for at tilfredsestille sin mand ;) Jeg har set 1'eren, men kan ikke mindes, at jeg har set 2'eren ?!? Er ikke så meget til de der "aliens film". Men sys' faktisk, at MIB 3 var ganske god. Rigtige mange sjove kommentarer, scener og spøjse dyr og lyde ;) En god film, hvis du skal lokke kæresten med i biffen :) Havde outfittet ovenfor på i biffen.
Jeans Diesel / T-shirt Gina Tricot / Cardigan Selcted Femme  

onsdag den 13. juni 2012

Lagkagehuset

 Som nogle af jer måske allerede ved arbejder jeg i Haderslev, og i Haderslev ligger LAGEKAGEHUSET!! Det kan Dots rigtig godt li' :) Når jeg går ind i den bagerbutik blir' jeg som et barn i en slikbutik. Det er så svært at vælge mellem alle de lækre ting. I dag snuppede jeg lidt lækkerier med hjem til mig og Stef :) Hvis I ikke har besøgt Lagekagehuset endnu - så kan det virkelig anbefales - men pas på det er vanedannende ;) På deres website kan du se om der ligger en i nærheden af hvor du bor !!

tirsdag den 12. juni 2012

new in: CAMPING STEL

 Stef og jeg skal som tidligere nævnt på en slags roadtrip ned gennem Europa i sommerferien. Weee. På turen kommer vi både til at bo på hotel og i telt. Vi er gået lidt i gang med det praktiske i den forbindelse. Vi har blandet andet haft vores telt sat op for at se om alt var ok (det var det), bestilt hotel i Barcelona, købt luftmadras, planlagt rute og destinationer og sights vi skal se. Og nu har jeg så også ordnet vores CAMPING STEL ;) Er det ikke lækkert ;) he he... Hvis I er blå, lilla, rød, pink og gul af misundelse kan I få fingrene i de lækre ting hos Søstrene Grene.

mandag den 11. juni 2012

kanel-æblekage

Lørdagaften gik jeg total amok i køkkenet ;) Stef kom den anden dag hjem med en STOR pose æble fra hans arbejde. Så måtte jeg jo ligge hjernen i blød :) What to do what to do with all those apples ?!?!? Æblerne blev som billederne ovenfor viser blandt andet brugt til at lave en kanel-æblekage. Jeg er virkelig ikke en ørn i et køkken - men denne kage er virkelig nem at lave og så smager den MUMS! Hvis du har fået lyst til at lave dem skal du bruge følgende råvarer:

7-8 æbler, 250 g. smør, 250 g. rørsukker, 4 æg, 250 g. mel, 1 tsk. bagepulver, 4 tsk. vaniliesukker 
og sidst men ikke mindst kanelsukker ( 3 stk. kanel og 5 spsk. rørsukker)

Fremgangsmåde:
0) Sæt ovnen på 180 grader.
1) Skræl æblerne og fjern kernehuse etc. Skær dernæst æblerne i kvarte, som derefter skæres i 5 skiver.
2) Rør i en skål smør og rørsukker sammen med en el-pisker. Kom derefter et æg i og rør godt. Gentag dette til alle æg er brugt.
3) Rør i en anden skål mel, bagepulver og vaniliesukker godt sammen. Rør det derefter forsigtigt sammen med "smør-sukker-ægge-massen" :)
4) Put bagepapir i et ildfast fad og fordel halvdelen af æblestykkerne i bunden af fadet. 
5)Drys kanelsukker over æblestykkerne.
6) Hæld dejmassen over æblerne.
7) Fordel de resterende æbler ovenpå dejmassen og drys igen med kanelsukker. 
8) Sæt kagen midt i ovnen og bag' den i en god time.
Ventetiden kan du bruge til at piske lidt flødeskum ;))

Velbekomme :)

søndag den 10. juni 2012

FREDAGens

I fredags da Stef og jeg var ude at spise havde jeg outfittet ovenfor på. 
Læderjakke og t-shirt H&M / nederdel  American Apparel / ur  D&G / Sko gamle sølvstilletter (mine promsko!!)

mugs

Jeg har virkelig en fetisch for kopper og krus med et flot, andeledes eller sjovt design. Ovenfor har jeg samlet et par stykker der gerne må stå i mit køkkenskab :) Faktisk står "de krøllede papkrus" der allerede, men synes bare de er så fine :))), så de måtte med i min lille collage.

lørdag den 9. juni 2012

et smut til Argentina...

Igår inviterede Stef mig ud at spise på en forholdsvis ny restaurant i Esbjerg - Buenos Aires, som navnet stærkt antyder er en Argentisk restaurant. Vi havde begge hørt meget godt om stedet, så vi glædede os faktisk rigtig meget til at se, hvad det var for noget. Det er ikke "fancy pancy" indrettet - bare super hyggeligt med varme jordfarver og stearinlys. Vi bestilte deres Parilla for 2 personer. Og hold nu op hvor fik vi MEGET mad eller nærmere KØD.. Stef fik små stjerner i øjnene, da tjeneren kom ind med grillen :)Vi spiste ikke engang halvdelen af kødet og vi var propmætte. Ud over parilla'en fik vi som tilbehør; Ta' selv salat, og ders hjemmelavede fritter (VILDT GODE), to forskellige slags sauce (VILDT GODE) og en lækker rødvin. Vi havde hørt rygter om at stedet skulle være lidt dyrt, det synes vi nu ikke var tilfældet. Vores middag kostede ca. 700,- og vi manglede intet! Vi havde en super hyggelig aften og kan i hvert fald varmt anbefale Buenos Aires.  Restauranten ligger på Skolegade 53.

fredag den 8. juni 2012

små glæder i maj

Ovenfor har jeg samlet et par "små glæder", som jeg havde i maj måned. 
1) spist lækker lagkage fra Lagkagehuset i Haderslev. MUMS!
2) givet den maks gas i radiobiler til Tulipanfest i Ribe
3) været i biffen med mine skønne veninder og se Dark Shadows
4) været flad af grin over min mor og fars hund Zulle
5) blevet overrasket med marcipanbrød af Stef  
6) været ved Kvie Sø med familien og spise lækre pandekager. 

torsdag den 7. juni 2012

gaveregn!

Ovenfor ser I nogle af alle de gaver jeg fik i fødselsdagsgave. Stef bildte mig ind, at han ikke havde købt gaver til mig (lidt skuffet). Men så viste det sig, at han havde gemt mine gaver i vores køkkenskabe :) Jeg fik de flotteste Mega Mussel skåle af ham. Dem er jeg bare sindssyg glade for :)Derudover fik jeg en hvidløgspresser, en dug, en stegepande (til induktion), en kæmpe markedsparasol, lakridspiber og en bunke penge. Sikke en gaveregn!
Jeg finder mine billeder på nettet eller tager dem selv. Dem jeg finder på nettet, ejer jeg ikke rettighederne til. Hvis der skulle opstå nogle komplikationer over min brug af billederne, fjernes de selvfølgelig, send mig blot en mail, og de vil være fjernet indenfor 24 timer. /Dorte