mandag den 24. juni 2013

Barcelona # 6 - De bedste clubs

 I Barcelona er hver dag en fest - her er der rig mulighed for at feste alle ugens dage. Udvalget af klubber, spillesteder, loungebarer og lignende er vanvittig stort! Nedenfor har jeg samlet mine favoritter <3
 
The Elephant Club er uden tvivl en af Barcelonas mest chic'e natklubber. Elephant er så at sige "the place to see and be seen in Barcelona. Klubben har både et inden- og udendørsområde og er virkelig flot indrettet med lækre indiske og asiatiske statuer, møbler og dyr. Indretningen af klubben er i sig selv en oplevelse. Elephant er en lounge club med STORT L. Det er ikke her du tager hen for at feste vildt og danse natten lang, men her du tager hen for at have en hyggelig aften med lækre drinks og chille.
W: www.elephantbcn.com Adr.: Passeig dels Tillers 1 Metro: Zona Universitaria
Sala Apolo er en af Barcelonas mest populære clubs. Apolo er et vintage ballroom fra 1940'erne, som er blevet omdannet til en 2-etagers club, hvori der afholdes ugentlige musikevents. Hver mandag afholdes der ekempel vis "NASTY MONDAYS", hvor det verdenskendte og overtatoverede DJ-par "Søren og Maximo" fyrer op for gamle og nye Rock & Roll klassikere natten lang. Jeg kan varmt anbefale NASTY MONDAYS. På Apolo er dresscoden casual. Så hop i dine hullede jeans, slidte band-tee og beskidte Converse og giv den gad natten lang! Andre events: Hver tirsdag afholdes "CRAPPY TUESDAY, her spilles der primært indie rock og elektronisk musik. Hver torsdag afholdes "CUPCAKES", her spilles der primært 80'er hits.
W: www.sala-apolo.com Adr.: Carrer Nou de la Rambla 113 Metro: Parallel
 OPIUM MAR er en af Barcelonas mange lækre Beach Clubs ved Port Olympic. Opium er hvidt og space-agtigt indrettet, har et enormt dansegulv med kvindelige dansere samt en lækker terrasse med loungemøbler, hvorfra man har strand- og havudsigt. Her spilles de nyeste house, dance og pophits. Opium afholder ofte temafester og har endvidere ofte besøg af verdenskendte DJs eksempel vis David Guetta og Avicil. Det er blandt andet også her mange af FC Barcelonas fodboldspillere går i byen. Torsdag, fredag og lørdag er uden tvivl de bedste dage at besøge Opium. Dresscoden er meget striks - du skal være velklædt og sneakers bandlyst!
W: www.opiummar.com Adr.: Passeig Maritim de la Barceloneta Metro: Ciutadella Vila Olimpica
 SHOKO er et mix af restaurant om aftenen og en hot lounge club om natten. Shoko's indretning er feng-shui inspireret og holdt i farverne rød, sort og guld. Shoko ligger ned til stranden (lige ved siden af Opium Mar), og har et lækkert dansegulv, hvor kendte DJs ofte kommer forbi og spiller. Her spilles primært house, dance, pop og rockhits. Det er endvidere også her, at de store koncert after-parties holdes, og de kendte sangere og bands kommer og fester, såsom Madonna, Coldplay, Lady Gaga og The Killers. Tirsdag og lørdag er de bedste dage at besøge Shoko. Dresscoden er fint tøj.
W: www.shoko.biz Adr.: Passeig Maritim de la Barceloneta Metro: Ciutadella Vila Olimpica 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg finder mine billeder på nettet eller tager dem selv. Dem jeg finder på nettet, ejer jeg ikke rettighederne til. Hvis der skulle opstå nogle komplikationer over min brug af billederne, fjernes de selvfølgelig, send mig blot en mail, og de vil være fjernet indenfor 24 timer. /Dorte