tirsdag den 25. september 2012

søndagstip: tag i biffen til halv pris

  Har du ingen planer på søndag, så har jeg et lille tip til dig. Tag i biffen!! På søndag d. 30 september er det nemlig "Den Store Biografdag", hvor du kan komme i biffen og se ALLE film til halvpris! Har netop købt 2 billetter til Stef og mig.

what a view!

I morges da jeg kørte på arbejde var dette min udsigt gennem forruden i et par minutters tid på motorvejen mellem Esbjerg mod Kolding. Slet ikke dårligt vel :))) Så betaler det sig pludseligt for et B-menneske som mig at stå op kl. lort :) Var der andre af jer læsere der var så "heldige" at være oppe samme tid som jeg og opleve den smukke solopgang?

mandag den 24. september 2012

så kan vi smadrer løs igen ;)

Når ting bruges sker det, at de nu og da går i stykker eller smadres :( I dette tilfælde smadres. Vores udvalg af vinglas har på det seneste været stødt faldende, og om et par uger skal Stef og jeg holde fest for 5 vennepar, så noget måtte jo gøres. Og meget belejligt opdagede jeg i weekenden, at Bahne i denne måned har tilbud på netop Rosendahl vinglas (2 stk. for 99,- kr). Så mig et smut i Bahne og hente nye hvid- og rødvinglas. Så kan vi smadrer løs igen ;)

søndag den 23. september 2012

så blev det min tur..

I går blev det endelig min tur til at se Susanne Biers fantastiske film "Den Skalede Frisør". Jeg havde STORE forventniger til den og jeg blev bestemt ikke skuffet. Det er en virkelig skøn film, der har det hele. En god historie, fantastiske skuespillere og karakterer, smukke scener, sjove, romatiske og sørgelige øjeblikke. "Den Skaldede Frisør" har det hele! Hvis ikke I har fået set den, så se at kom af sted!! 

fredag den 21. september 2012

Paris # 4 - Disneyland

Som billederne så fint afslører var Stef og jeg, de 2 store legebørn vi nu engang er, selvfølgelig et smut forbi DISNEYLAND, da vi var i Paris. Vi købte billetterne hjemmefra via nettet og fik billetterne "billigt" (880,- kr. for 2 billetter). Heldigt for os, så fyldte Disneyland Paris nemlig 20 år i år, så vi fik 20 % rabat på billetterne. Vores billetter gjaldt til begge parker - Disneyland og Disney Studios, hvilket jeg vil anbefale at man vælger. Vi var der fra parkerne åbnede til de lukkede og slukkede. Vi var der i uge 30, og det var varmt og der var rigtig mange mennesker, og en del ventetid ved attraktionerne (ca. 1 time). Men vi havde altså trods det rigeligt med tid og fik set og prøvet alt det vi kunne tænke os.
Dots og Stefs 5 år. FUCK, hvor havde vi det bare sjovt!!! Vi fik prøvet alle de vilde rutsjebaner og loops (især Space Mountains), vi fik set et par optog, vi fik spist junk food og is og drukket Coca Cola, vi fik prøvet et hav af hatte og disney-kostumer samt rørt ved og afprøvet det meste Disney-legetøj vi kunne komme i nærheden af (hvilket var MEGET). I anledningen af parkens 20 års fødselsdag var der om aftenen, lige inden parken lukkede et 1-times langt lys- og fyrværkerishow ved det lyserøde slot. Jeg siger jer, jeg har aldrig oplevet noget lignende. WOW det var flot !!

Så hvis man har et lille legebarn gemt i sig eller en forkærlighed for Disney, så er DISNEYLAND et must go :)))   

onsdag den 19. september 2012

my lovely weekend

I får lige lidt snapshots fra min dejlige sommerhustur med tøserne. Torsdag eftermiddag satte vi næsen mod Blokhus. Det var længe siden, at vi alle havde været samlet så snakken gik vældigt fra syd mod nord :) Lige inden vi nåede sommerhuset gjorde vi stop og handlede ind til weekenden. Første aften stod den på hjemmelavet burger og fritter. MUMS. Efter vi havde spist så vi et par tøsefilm og delte et par flasker rødvin :) Fredag morgen blev tempoet skruet helt ned og den stod på total råhygge og en dag i nattøj. Vi lavede en lækker morgenbuffet, drak te, sludrede og læste lidt blade. Ved en 2-tiden kørte vi til Aalborg for at hente vores veninde ved banegården. Vi var i god tid, så vi tog lige et smut i Ikea og gjorde et par fornuftige køb :) Derefter hentede vi vores veninde, som fik en varm velkomst med både sang og flag. Da vi kom tilbage til sommerhuset begyndte vi at lave mad - TAPAS!! Resten af aftenen gik med at guffe tapas og drikke rødvin. Lørdag var stor spilledag, vi fandt brætspillene frem og spillede løs dagen lang. Lørdag aften stod menuen på en STOR oksesteg med brun sovs og waldorfsalat efterfulgt af en seriøs rødvinsbrandert og et par spil Cranium og Sequence. Efter en hård nat vågnede vi ret kvæstede op søndag morgen :) Og efter at have fået lidt morgenmad, gjorde vi ligeså stille klar til at vende snuden hjem. Som I nok kan høre havde vi en helt igennem skøn weekend. Man burde virkelig tage på sådan en tur noget oftere. Vi har i hvert fald aftalt at gøre det til en årlig tradition fra nu af :)

tirsdag den 18. september 2012

Paris # 3 - sights (continued)

MERE Paris!!! Den by kan man bare slet ikke få nok af. Som I kan se fortsatte Stef og jeg de kommende dage med at udforske Paris og fik set de fleste af Paris' velkendte seværdigheder, såsom Louvre, Notre Dame, Seinen, Pompidue og Eiffeltårnet. Som i mine øjne er absolut "must sees", når man besøger Paris. Vejret var helt i top - total skyfrit og 30 grader :) Jeg længtes virkelig tilbage og væk fra det danske slud og regn, vi har i øjeblikket :( Som I kan se fik vi taget lidt fjollebilleder ved Eiffeltårnet. Enjoy :)))

torsdag den 13. september 2012

tøseweekend!

 
Er lige ved at pakke de sidste ting i tasken. Om en times tid smutter jeg nemlig på tøse-sommerhus-weekend med 3 af mine dejlige veninder. Blir' dejligt bare at hygge, spise/drikke, slappe af, spille, sladre osv... 

onsdag den 12. september 2012

nårhh..

I dag besøgte jeg min veninde/kusine og hendes 9 små, skønne Golden Retriever hvalpe... NÅRH! siger jeg bare. De er simpelthen så nuttede. Åhhh, hvor ville jeg ønske, at jeg havde tid til at have sådan en lille en, men det må lige vente et par år. Hvalpene er 22 dage og vejer omkring 1,5 kg. De har lige fået øjne og vælter rundt over hinanden, forsøger på at bjæffe og småslås med hinanden :))) De er ganske enkelt ikke til at stå for. 3 af hvalpene har allerede fundet en ny familie. Men hvis nogle af jer skønne læsere er på udkig efter et nyt lille familiemedlem, kender jeg et par skønne af slagsen der mangler et hjem <3

tirsdag den 11. september 2012

3 små prik...

 
Jeg har i dag været ved lægen og få mit første af 3 små prik. Jeg vil i den forbindelse gerne opfordre alle mine dejlige læsere, der ikke har fået HPV vaccinen mod livmoderhalskræft om at få den STRAKS. Lige nu kan man få vaccinen gratis, hvis man er fra og med årgangene 85-92. Jeg er fra 1985 og altså en af de heldige! Men uanset om du kan få den gratis eller ej, synes jeg du skal skynde dig at bestille en tid til det første stik. Det er dit liv det handler om!!
Du kan læse mere om HPV vaccinen HER!

lørdag den 8. september 2012

Paris # 2 - sights

Efter at have set afslutningen på Tour De France brugte vi resten af eftermiddagen på lidt sight seeing. Vi fik blandt andet besøgt Triumfen Buen som meget belejligt ligger klods op af Champs Elysses. Efter at have studeret det fantastiske bygningsværk tog vi metroen ud til Montmatre, et virkelig fantastisk og inspirerende kvarter. Her stødte vi  blandt andet ind i det farverige caberet Moulin Rouge. Vi sluttede søndagens sight seeing af med at besøge den smukke kirke Sacre Coeur. Efter at have været oppe og inde i den fantastiske kirke, satte vi os ligesom 100vis af andre på græsplænen foran kirken og nød det lækre sommervejr og et par makroner fra Ladurée. PARIS <3 

du har været savnet...


I dag da jeg var ude at handle ind fik jeg mig en glædelig nyhed!! På et stort skilt ovre i Esbjerg Storcenter stod der nemlig: Her åbner der den 21. september en Søstrene Grene. Wuhuuu..Vi får vi en Søstrene Grene i Esbjerg igen!!! 

3 stk. at gå i seng på....

fredag den 7. september 2012

rare negle...

Rare negle eller RARE Nails er navnet på fire styks neglelakker, som jeg har "neglet" (undskylder min dårlige humor) med hjem fra sydens sol. Jeg gav sølle 2,50,- Euro pr. stk.,  så mine forventninger til dem var altså ikke store, men de har faktisk overrasket postivt. De er nemme at påføre, dækker godt og holder ganske udemærket. Er især blevet rigtig glad for den lyselilla.

en STOR madoplevelse

Luftigt hjemmelavet brød med tre forskellige slags smør
Forret til forretterne - Kartofler tilberedt på forskellige måder
1. forret - Sprødstegt ørred med syredampet porre og gulerod samt kørvelsauce
2. forret - Unghane med broccoli og brændt persille
Mellemret før hovedretterne: Hjemmelavet citron sorbet toppet med løg
1. hovedret - Filet Royal af Duroc med syltede løgskaller og fennikel glace
2. hovedret - Langtidsstegt Oksefilet fra Limousine med blomkål, stampet kartoffel samt steviassyltede havtorn
Mellemret til desserten 
Dessert - Hjemmelavet jordbæris med sensommerens bær, syltet gulerod samt søde skalotter
Da vores dessert blev serveret placerede tjenerne et lille syltetøjsglas med mynte og tøris på midten af vores bord.
Vores bord var således omdannet til en lille sky, mens vi nød vores dessert.
De dejlige kærester og tøris ;)
Kusinerne <3 og tøris ;)
Stef - der sniffer tøris ;)
Sidste fredag besluttede min kusine og jeg os ret spontant for at invitere vore kærester ud at spise. Egentlig var planen at det skulle være et sted i Esbjerg, men ALT! var simpelthen optaget. Vi var lige ved at opgive at finde en restaurant, men så kom min kusine i tanke om en lækker restaurant - Restaurant Ribehøj. Hun ringede og de havde et bord til os!!! Så af sted med os. Og WOW, siger jeg bare. Det var virkelig en madoplevelse uden lige. 

Vi fik alle fire deres August Menu bestående af 5 retter (2 forretter, 2 hovedretter og 1 dessert) + små retter indimellem de 5 retter. Alle retter var simpelthen så velsmagende og flot anrettede. Restauranten er en lille hyggelig træhytte der ligger ned til en lille fiskesø - MEGET romantiske omgivelser. Restauranten bruger hovedsageligt produkter fra nærområdet og egen urtehave til deres retter. Personalet er super venligt og svarer gerne på dumme spørgsmål ;) 

Vi havde virkelig en helt fantastisk aften og vi vender bestemt tilbage. 
I kan besøge Restaurant Ribehøj's hjemmeside HER.
Jeg finder mine billeder på nettet eller tager dem selv. Dem jeg finder på nettet, ejer jeg ikke rettighederne til. Hvis der skulle opstå nogle komplikationer over min brug af billederne, fjernes de selvfølgelig, send mig blot en mail, og de vil være fjernet indenfor 24 timer. /Dorte