onsdag den 19. september 2012

my lovely weekend

I får lige lidt snapshots fra min dejlige sommerhustur med tøserne. Torsdag eftermiddag satte vi næsen mod Blokhus. Det var længe siden, at vi alle havde været samlet så snakken gik vældigt fra syd mod nord :) Lige inden vi nåede sommerhuset gjorde vi stop og handlede ind til weekenden. Første aften stod den på hjemmelavet burger og fritter. MUMS. Efter vi havde spist så vi et par tøsefilm og delte et par flasker rødvin :) Fredag morgen blev tempoet skruet helt ned og den stod på total råhygge og en dag i nattøj. Vi lavede en lækker morgenbuffet, drak te, sludrede og læste lidt blade. Ved en 2-tiden kørte vi til Aalborg for at hente vores veninde ved banegården. Vi var i god tid, så vi tog lige et smut i Ikea og gjorde et par fornuftige køb :) Derefter hentede vi vores veninde, som fik en varm velkomst med både sang og flag. Da vi kom tilbage til sommerhuset begyndte vi at lave mad - TAPAS!! Resten af aftenen gik med at guffe tapas og drikke rødvin. Lørdag var stor spilledag, vi fandt brætspillene frem og spillede løs dagen lang. Lørdag aften stod menuen på en STOR oksesteg med brun sovs og waldorfsalat efterfulgt af en seriøs rødvinsbrandert og et par spil Cranium og Sequence. Efter en hård nat vågnede vi ret kvæstede op søndag morgen :) Og efter at have fået lidt morgenmad, gjorde vi ligeså stille klar til at vende snuden hjem. Som I nok kan høre havde vi en helt igennem skøn weekend. Man burde virkelig tage på sådan en tur noget oftere. Vi har i hvert fald aftalt at gøre det til en årlig tradition fra nu af :)

1 kommentar:

  1. Aj hvor lækkert med noget tøse hygge en HEL weekkend! :)
    Hehe det billede med flagene og opvaskebørsterne er nice!

    SvarSlet

Jeg finder mine billeder på nettet eller tager dem selv. Dem jeg finder på nettet, ejer jeg ikke rettighederne til. Hvis der skulle opstå nogle komplikationer over min brug af billederne, fjernes de selvfølgelig, send mig blot en mail, og de vil være fjernet indenfor 24 timer. /Dorte