fredag den 4. januar 2013

FLASHBACK "12

I januar startede jeg på mit første "rigtige" job. I februar drønede jeg ned af pisterne i Canazei sammen med Stef og hans søster. I marts fik Stef og jeg årets absolut lækreste steak på G's Cafe. I april smuttede Stef og jeg på en forlænget weekend-kæreste-tur til Berlin <3 I maj forkælede jeg mig selv og købte det smukke Pinocchio tæppe fra Hay. I juni fejrede jeg min 27 års fødselsdag med hele familien og masser af smørbrød og kagemand. MUMS! I slutningen af juli og starten af august tog Stef og jeg på sommerferie. Vi startede i romantiske Paris og forsatte derefter til det naturskønne og shoppevenlige fyrstedømme Andorra og sidst men ikke mindst sluttede vi i fantastiske Barcelona. Derudover blev der også lige tid til at smutte en dag til SMUK-fest med 2 veninder og give den max gas til Bryan Adams og David Guetta. I september fik Stef og jeg sammen med et vennepar en fantastisk madoplevelse hos Restaurant Ribehøj og så var jeg på en super hyggelig sommerhustur med 3 gamle veninder i Nordjylland. I oktober købte jeg min smukke Hay dug, dækkede vores bord smukt op og holdte fest for 5 gode vennepar i vores hyggelig udestue med lækker mad og vin. I november rundede poloen og jeg de 100.000 kilometer, overraskede Stef mig med lækkert the fra A.C. Perch og sagde vi farvel til en helt igennem dejlig dame - der er og vil blive savnet <3 I december fik Stef og jeg et nyt familiemedlem - Hr. Bulldog, nød vi julen og fejrede nytåret med manér.

Glæder mig til at se hvad 2013 har at byde på!

4 kommentarer:

  1. Sikke mange gode oplevelser 2012 har budt på:) Jeg håber 2013 bliver ligeså begivenhedsrigt på den gode måde:) og ih, det pinocchio tæppe drømmer jeg om at få fat i i 2013;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man glemmer virkelig helt hvor mange spændende ting man har oplevet i løbet af et år!! Håber dit ønsker går i opfyldelse i 2013.

      Slet
  2. Årh det lyder til at ha' været et fantastisk år, med helt utroligt mange gode oplevelser :) Jeg håber 2013 byder på mindst ligeså mange :D Dejligt indlæg!

    Knus Louise
    http://allthingsglitters.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!! Ja 2012 var på mange måder et fantastisk dejligt år :)

      Slet

Jeg finder mine billeder på nettet eller tager dem selv. Dem jeg finder på nettet, ejer jeg ikke rettighederne til. Hvis der skulle opstå nogle komplikationer over min brug af billederne, fjernes de selvfølgelig, send mig blot en mail, og de vil være fjernet indenfor 24 timer. /Dorte